SSL – Sikkerhed på din hjemmeside

Som indehaver af et professionelt website, hvad enten det er en corporate hjemmeside eller en webshop, så har du sikkert hørt om SSL eller HTTPS. Så hvad er det egentlig for noget og skal du forholde dig til det?

Hvad er SSL certifikater?

Jeg vil her kort forklare, hvad der ligger bag disse forkortelser, men kunne du tænke dig at vide, hvilke betydninger det kan have for netop dig og din hjemmeside, så udfyld formularen her – så vender vi tilbage til dig.

Kan min hjemmeside få ssl?

SSL er ikke bare SSL, men findes i forskellige afskygninger og fra flere leverandører. Så med mindre du har helt styr på din SSL anbefaler jeg, at du tager kontakt til en professionel rådgiver for at komme bedst fra start.

Udfyld nedenstående formular. Så undersøger vi mulighederne og vender tilbage til dig.




Det betyder forkortelserne?

SSL er forkortelsen for ”Secure Sockets Layer” og er en krypteringsprotokol, der sikrer at informationen der sendes mellem browser og websted ikke kan tilgås eller læses af andre undervejs.

HTTPS er forkortelsen for ”Hyper Text Transfer Protocol Secure”. Normalt vises en side med ”http” altså uden s’et. S’et er med andre ord med til at vise, at denne side er sikker!

Disse fordele får du med et SSL certifikat!

Google har indledt kampen mod ikke sikre hjemmesider – og de angriber fra flere fronter – her er blot nogle stykker:

SSL og Google shopping

Fra og med 2016 var det et krav, at man først skulle erhverve sig et SSL certifikat for at kunne bruge Google Shopping.

SSL og synlighed

Google gør alt hvad de kan for at fortælle om din side er sikker eller ej. Søger du på google kan du allerede i søgeresultaterne se om en hjemmeside er sikker eller ej. Endelig har Google annonceret, at hjemmesider uden SSL certifikat straffes med lavere rangering på søgeresultaterne. Simpelthen for at komme hjemmesider uden SSL certifikat til livs.

HVAD er en sikker hjemmeside?

Når du besøger en hjemmeside kan du afhængig af din browser, se nogle ikoner ved siden af adressen

Disse ikoner skal fortælle dig, hvorvidt en side er sikker eller ej. En sikker side betyder i praksis, at oplysninger mellem din computer og webstedet forbliver fortrolige hele vejen igennem. Det er naturligvis især vigtigt, hvis din side skal håndtere personlige oplysninger, som kreditkortoplysninger og personfølsomme data.

Men netop ordet personfølsomme data er et begreb der har fået udvidet sin betydning, da det i højere grad også indbefatter helt gængse kontaktoplysninger.

Man kan groft sagt sige, at du ikke kan garantere, hvor data havner med en ikke-sikker hjemmeside.

Et SSL-certifikat på hjemmesiden sikrer, at alle data mellem brugerens browser og din hjemmeside er krypterede og ikke sendes andre steder hen end tiltænkt.

Henrik Bank
Skrevet af Henrik Bank

Henrik har mere end 25 års erfaring med webbranchen. Som onlinechef hos Konceptas har Henrik primært fokus på online markedsføring.

Seneste artikler