CostPartner udsender jævnligt et nyhedsbrev til samarbejdspartnere og virksomheder, som vi har været i kontakt med. Næste nyhedsbrev udsendes i februar.

 

Ønsker du ikke at modtage vores nyheder, skal du blot klikke på linket i bunden af mailen.


 
Content Icon

Kære CostPartner netværk

Her på tærsklen til et nyt og spændende år, er tiden kommet til en kort status på året, der så hastigt svinder

 

2010 blev året, hvor vi i CostPartner for alvor fik afprøvet bæredygtigheden i vores koncept. Gennemførelsen af rigtig mange optimeringsprojekter hos vores kunder bragte vores kvalitetsmæssige fokus i centrum og resulterede da også i markante besparelser på transport- og logistikomkostningerne hos vores kunder. Besparelser der vel og mærke er gennemført i det mildest sagt meget dynamiske erhvervsklima, der hersker i Europa lige nu. For første gang i længere tid spores der i virksomhederne nu en vis optimisme, og langsomt men sikkert begynder vi at nærme os volumen på niveau med 2009. Med stigende volumen og dermed større tryk på kapaciteten hos transportselskaberne vil vi også i 2011 kunne opleve stigende rater, og dette understreger naturligvis kravet om at kunne identificere besparelsespotentialer andre steder end på det rent prismæssige.

2010 blev året, hvor vi styrkede vores organisation med yderligere kapaciteter inden for såvel projektledelse som i salgsorganisationen, og vi er ved indgangen til 2011 nu 25 medarbejdere fordelt på vores 3 lokationer.

2010 blev også året, hvor vi kunne byde velkommen til endnu en partner i vores virksomhed med udnævnelse af Bernt Jørgensen, ansvarlig for vores København kontor, til Senior Partner. Partnergruppen består således nu af i alt 5 personer.

CostPartner blev i 2010 igen kåret til Børsens Gazelle. Vi er stolte over, at være en af de få danske virksomheder, der har så stor vækst, at vi er blevet kåret 4 år i træk.

For at sikre fortsat vækst har vi i 2010 lavet markante investeringer i medarbejdere, udvikling af vores tyske afdeling, og ikke mindst har vi investeret i vores Seafreightindex. Resultaterne er allerede synlige. Med næsten 200 kunder, der hver måned bidrager med data og ca. 150.000 teu i spil, er det ikke overdrevet at sige, at vi er tilfredse med udviklingen af Seafreightindex.com i 2010.  Et stort antal kunder, såvel danske som tyske og andre internationale virksomheder, bidrager til at opbygge et indeks, der gør det muligt at følge udviklingen på deres søfragtsudgifter og dermed altid være på forkant med omkostningerne på søfragt.

2011 bliver året, hvor vi atter vil have fokus på nye produkter og forbedring af de eksisterende, alt sammen med fokus på at kunne levere en høj og bæredygtig kvalitet i effektivisering og optimering af virksomhedernes forsyningskæde, med konkrete, målbare resultater til følge.

Med disse ord vil vi gerne sige dig tak for den interaktion, vi har haft i 2010, og ønske dig og din familie en glædelig jul samt et godt og fremgangsrigt 2011.

 

Picture Holder
 
 

Hovedkontor
Vejlsøvej 51 · DK-8600 Silkeborg
Tlf. +45 7027 5353 · kontakt@costpartner.com

Jeg ønsker ikke infobreve fra CostPartner fremover >>